I næste måned vil Apple invitere til event og præsentere nye iPads. Der skulle komme størrelser. De tre nuværende samt en med en skærm på 10,5 tommer. Det skriver Mac Otakara. Den nye størrelse vil lægge sig mellem den almindelige iPad og den store, hvad angår skærmens størrelse. Det er dog meget muligt, at de fysiske mål vil være identiske med den nuværende regulære iPad. Det vil sige at rammen omkring skærmen bliver mindre. Måske forsvinder hjem-knappen også.

Nyt liv til mini'en - Apple indfører samme specs over hele linjen

Hvis oplysningerne er korrekte betyder det at Apple vil sparke nyt liv i iPad mini'en, der ellers ikke er blevet opdateret siden 4. generation kom i september 2015.

Det forventes at Apple vil gøre specifikationerne på tværs af enhederne mere ensartede. Således forventes det at alle iPads får samme type skærm med true tone-farver som den regulære iPad har nu. "True tone" betyder i denne sammenhæng, at skærmen automatisk justerer farverne på skærmen så de altid vises korrekt i forhold til det omgivende lys. Alle iPads vil også få fire mikrofoner, Smart Connector og 12 megapixel kamera med Tru Tone flash.

Hvis disse oplysninger er rigtige - at Apple vil tilbyde samme specifikationer uanset størrelse - er det en ret stor nyhed og nyskabelse fra Apples side. Noget mange folk i årevis har efterspurgt når et handler om iPhonen. Nu får vi se, hvor meget det har på sig.

Ud over nye iPads forventes det at Apple vil lancere en ekstra iPhone SE med 128GB og også en ny rød iPhone SE. Der skulle også blive plads til nogle nye remme til Apple Watch.

Apple har ikke selv indkaldt til event endnu, og indtil det sker, skal oplysningerne tages med et gran salt.