Apple har ansøgt om patent på en rem til Apple Watch med indbygget batteri. Det skriver AI. Opfindelsen vil gøre det muligt at bruge Apple Watch flere dage i træk uden behov for opladning, så man eksempelvis kan bruge uret til søvnanalyse om natten, hvor de fleste ellers oplader det.

Patentansøgningen stammer fra 2015 og viser lidt underligt et rundt Apple Watch. Det er dog ikke så meget det, det er pointen. I patentet beskrives et system hvor en urrem har indbygget batteri og kan oplade Apple Watch via en mekanisme der sættes på bagsiden af uret, som vi kender det fra den eksisterende oplader - bare tyndere. Umiddelbart kunne man få den tanke, at patentet bare beskriver de opladere Apple bruger til Apple Watch i deres butikker - de ligner nemlig meget dem i patentet - men læser man patentet er det tydeligt at Apple faktisk tænker på opladere der skal bæres under brug.

Som en fin detalje vil remmen kunne oplades trådløst med samme oplader som man normalt lader uret op med.

Som det altid gælder, er et Apple-patent inden garanti for, at vi ser teknologien i et færdigt produkt.

Patentet er naturligt nok mest af teknisk karakter. Vil du se det i sin helhed kan du gå til: Charging apparatus for wearable electronic device