I 2013 gik Apple over til at navngive deres styresystem OS X efter lokaliteter i Californien. I en årrække var der ellers de store kattedyr, der havde lagt navn til OS X. Hvem husker ikke blandt andet Jaguar, Tiger og Mountain Lion?

Første navn efter skiftet var OS X Mavericks, der kom i 2013 opkaldt efter en surfer-lokalitet ved Pillar Point Harbor syd for San Francisco (læs mere her).

Sidste år var det så OS X Yosemite. Jeg fik aldrig rigtigt præsenteret navnet, så det vil jeg gøre nu.

OS X Yosemite er opkaldt efter Yosemite National Park i østligt og centrale del af Californien. Parken dækker et areal på 3.081 km² og strækker sig over de vestlige skråninger af Sierra Nevada-bjerkæden.

Yosemite er udnævnt til verdensarvområde, og er internationalt anerkendt for spektakulære granitklipper, vandfald, rene vandløb, skove af Mammuttræ samt stedet biodiversitet. Yosemite et af de største og mindst opdelte habitatområder i Sierra Nevada, og parken er hjemsted for et meget varieret plante- og dyreliv.

Yosemite besøges årligt af over 3,5 millioner turister. De fleste i selve Yosemite Valley med den spektakulære udsigt til bjergsiden, som vi kender det fra baggrundsbillederne, der følger med OS X Yosemite.