Noget tyder på, at Apple er ved at være klar med et nyt trådløst tastatur. Eller med et nyt layout for tasterne på tastaturet i hvert fald.

På tastaturet er eject-knappen blebvet erstattet med en power-knap og på F5- og F6-tasterne er der kommet indikator for at skrue op og ned for tastaturlyset, som vi kender det, fra Apples bærebare computere.

Mest interessant er power-knappen. Den kan selvfølgelig blive brugt til at slukke eksempelvis en iMac med, men de nuværede iMacs genkender først trådløse tastaturer efter boot, så derfor vil tastaturet ikke kunne bruges til at tænde Mac'en med. Måske handler det om at kunne sætte i den i standby, eller også er Apple på vej med firmwareopdatering, så et trådløst tastatur beholder kontaktet også til slukkede Mac's.

Det nye tastatur dukkede op i Apples Online Stores i Tjekkiet og Ungarn i mandags, men forsvandt igen dagen efter, hvilket viser, at billederne var lagt op ved en fejl. Men siden billederne eksisterer hos Apple, må tastaturet også gøre det, og altså på et tidspunkt blive lanceret.