På Apple iPhone-event i sidste uge, hvor hoved nyhederne selvfølgelig var de nye iPhones, kom det også frem at Apple vil lancere en ladeplade til trådløs opladning næste år. Den kommer til at hede AirPower og vil kunne oplade op til tre enheder på én gang.

En af de ting den vil kunne oplade er en ny udgave af etuiet til Apples trådløse hovedtelefoner, AirPods. Apple vil nemlig snart lancere et nyt etui til AirPods. Ligesom med det originale etui, vil man stadig kunne oplade AirPods-enhederne ved at putte dem i etuiet. Det nye er, at selve etuiet også kan blive opladt trådløst. Dette kan i øvrigt ske fra en hvilken som helst standard QI-oplader, det behøver ikke være Apples egen AirPower.

Apple har endnu ikke sat en dato på hvornår det nye AirPods-etui kommer i handlen. Der er dog rygter om at det ske i december og at det i USA vil få en pris på $69. Mon ikke vi også kan forvente, at det nye etui senere vil følge med som standard når man køber AirPods?