Det amerikanske teleselskab T-mobile vil vende op og ned på alt det vi forbinder med at have en telefon, nemlig at et telefonnummer er forbundet til én enhed. Den enhed som simkortet med det pågældende nummer sider i. T-mobile vi helt fjerne den kobling. Istedet skal man kunne bruge flere telefonnumre på én enhed og kunne bruge det samme ene telefonnummer på flere enheder.

Lidt ala Apples funktion, hvor man kan ringe op via sin iPad eller Apple Watch. Bare endnu mere gennemført. Ifølge T-mobile skal man kunne ringe op fra en hvilken som helst enhed med det samme ene telefonnummer, som de i øvrigt ikke længere kalder telefonnummer. T-mobile kalder det “Digits” eller cifre på dansk.

Det hele fungerer uagtet om den pågældende enhed har et simkort fra T-mobile eller ej. Bare der er netforbindelse virker det. Man vil altså kunne tage en telefon med AT&T-abonnement og modtage og foretage opkald via sit Digit-nummer fra T-mobile. Beskeder og alt andet vi forbinder med et telefonnummer følger også med. Det betyder at et firma eksempelvis vil kune give alle deres ansatte et Digit-nummer, som de så bare bruger på deres private iPhonen, uden krav om at hver enkelt medarbejder skal være kunde hos T-mobile. Eller at folk kan modtage deres private opkald på firmatelefonen.

Ifølge T-mobile er de de første i verden der tilbyder dette, og de har udviklet en helt ny teknologi og platform for at det overhovedet kan lade sig gøre. Man skal bide mærke i, at der ikke er tale om VoiP-opkald ala Skype, men det de kalder carrier-grade-kvalitet, med alt det indebærer.

Du kan se meget mere i videoen herunder.