Apple har lanceret en opdateret 16GB iPod touch og sænket prisen på alle modellerne i sortimentet. Den "nye" iPod touch 16 GB kommer nu som de to andre iPod touch i seks forskellige farver og med frontkamera.

Da Apple lancerede den nuværende 16GB iPod touch kunne den kun fås i grå og var uden frontkamera for at holde prisen nede. Kun de to større iPods kom i flere farver og med to kameraer. Nu er alle modeller ens bortset altså fra størrelsen.

Samtidig med opgraderingen af den mindste iPod har Apple valgt at sænke prisen på de to store. 32GB iPod touch fra 2.499 kr til 1.949 kr og på 64GB iPod touch fra 3.299 kr til 2.349 kr.

Den nye 16GB iPod touch kan købes i USA fra i dag, men er endnu ikke tilgængelig i den danske Apple Online Store. Apple lover det sker inden for de kommende "par dage". Prisen er endnu ikke offentliggjort men baseret på forskellen mellem de to andre modeller, skal vi nok regne med 1.549 kr.

De store modeler kan allerede nu købes med rabat: Køb iPod touch hos Apple