Hvert år udgiver den britiske telestyrelse (Office of Communications, Ofcom) en grundig rapport om TV og telemarkedet i Storbritannien, der er et af Europas største.

Af rapporten fremgår det af iPhonen er den mest populære mobiltelefoner på det britiske marked i samtlige seks undersøgte aldersgrupper. Mest markant blandt de unge, hvor mere end halvdelen har en iPhone. Blandt folk under 34 år er iPhonen i runde tal dobbelt så populær som Samsung.

Der hvor Samsung har bedst tag i kunderne (men altså stadig er mindre end Apple) er blandt det grå guld. Folk i pensionsalderen er der hvor Samsung har den største markedsandel. Det er blandt disse folk, vi finder Samsungs kernekunder. Jo ældre folk bliver, det større er sandsynligheden for, at de har en Samsung.

I befolkningen som helhed er mobiltelefonen i øvrigt nu blevet den mest benyttede enhed til at gå på nettet med. Med 33% har de lige akkurat overhalet computeren med 30%.

Af rapporten fremgår også, at blandt de unge vil 59% mest savne deres mobil, hvis de skulle undvære deres elektroniske dimser. Blandt Samsungs stamkunder (de ældre) er det kun 6% der svarer det samme. Det segment vil mest savne deres TV.

Du finder rapporten her: CMR_UK_2015.pdf