Apples MacBook Air trænger i den grad til en overhaling. Det er tre år siden den har fået seneste opdatering af betydning. Nogle har spekuleret i at Apple helt vil udfase den, mens andre har talt om at der kommer en ny, og at den ville gå i produktion allerede her i foråret.

Ifølge nye oplysninger skulle være på vej, men Apple har udsat den til sidst på året. Det skriver DigiTimes. Underleverandørerne har fået besked om Apples beslutning, men uden at det er blevet begrundet. Flere spekulerer i at det skyldes problemer med nogle nøglekomponenter som eksempelvis processorerne.

Det forventes at den nye MacBook Air får retina-skærm og bliver billigere end den nuværende.