I næste måned vil Apple ifølge rygterne indkalde til iPad-event. Ud over fire nye iPads skulle der også komme nye remme til Apple Watch og ikke mindst en ny iPhone SE - eller flere nye. Det skulle dreje sig om en iPhone SE med en kapacitet på 128GB. I dag kan man kun vælge mellem 16GB og 64GB.

Ud over en iPhone SE med mere lagerplads, skulle Apple være klar med en ny rød iPhone SE der indgår i Apples product (red)-serie med røde produkter, hvor salget støtter kampen mod aids.

Måske er der tale om samme ene iPhone, det vil sige at det kun er den nye røde iPhone SE der fås med 128GB og at den nye røde kun fås med 128GB. Det er lidt svært at gennemskue ud fra rygterne.

Vi bliver forhåbentligt meget klogere i løbet af marts. Der er endnu ikke sat dato på eventet, og indtil Apple indkalder officielt, skal man ikke tage det for andet end netop et rygte.