For en måneds tid siden var der rygter om at Apple næste år vil lancere tre nye iPhones med skærm til kant. Den ene med samme størrelse som den nuværende iPhone X samt to større udgaver. Den ene af de store iPhones skulle være en model med en lavere pris end topmodellerne fordi den vil få en LCD-skærm istedet for OLED, som iPhone X har. Opløsningen vil også blive lavere.

Denne iPhone, siger nye rygter, vil få metalbagside og samme farver som de nuværende iPhones med metalbagside. Da bagsiden er i metal, og ikke glas, vil det formodenligt betyde at den ikke vil kunne oplades trådløst. Om det er sandsynligt, når nu lige Apple har lanceret iPhones med mulighed for trådløs opladning, er nok ikke videre sandsynligt. Der er også den mulighed at Apple har fundet på en metode så en iPhone med metalbagside alligevel kan oplades trådløst. Eller at rygtesmedene har misforstået noget og tager fejl.