Denon er klar med deres bud på et moderne lydsystem til TV- og filmentusiasten. Det sker i Denons HEOS-serie, der er en pendant til Sonos. Det vil sige et moderne flerrumssystem. Det nye produkt er en surround-receiver kaldet HEOS AVR og den kan selvfølgelig styres via iPhonen.

HEOS AVR er til dig, der elsker hjemmebio og musik, men hader store apparater, overflødige knapper og lange kabler gennem stuen. I ét apparat får du ægte 5-kanals surround og et topmoderne trådløst stereoanlæg med multirumsegenskaber. Ifølge Denon skulle det være så brugervenligt, at alle kan installere det på få minutter.

Ægte 5.1-surround med masser af power

HEOS AVR giver såkaldt 5.1 surroundsound, det vil sige lyd i fem højttalere samt én subwoofer. HEOS AVR kan levere 100W i hver af de fem kanaler. Valget af højttalere er op til dig. Du kan således sagtens benytte dine eksisterende højttalere. Du kan fint starte i stereo og udbygge systemet med flere højttalere efterhånden.

Mest interessant er det hvis du kombinerer AVR med nogle af Denons trådløse HEOS-højttalere til bagkanalerne. Det kunne eksempelvis være HEOS 1. Subwooferen kan også blive trådløs, da Denon også lancerer en trådløs HEOS Subwoofer. På den måde undgår du lange kabler rundt i stuen.

Masser af tilslutningsmuligheder

HEOS AVR har den sædvanlige Denon-kvalitet og masser af tilslutningsmuligheder. AVR har således fire HDMI-indgnge og to analoge indgange samt en HDMI-udgang. Der er understøtelse af HDCP 2.2 og Audio Return Channel (ARC), så man kan nøjes med ét enkelt HDMI-kabel for at sende lyden fra ens tv til HEOS AVR. Der er også understøttelse for 4K UltraHD. HEOS AVR er altså en regulær surround-receiver bare udvidet med trådløs flerrums-funktionalitet og en enkelt lækket design.

AVR kan selvfølgelig også bruges som almindeligt stereoanlæg, når ikke man ser TV og film og det hele spiller sammen med Denons andre HEOS-produkter så du kan streame din musik trådløst i hele huset. Det hele kan selvfølgelig styres fra iPhonen via Denons HEOS-app.

HEOS AVR koster 6.699 kroner og HEOS Subwoofer koster 5.199 kr. Højttalere til systemet sælges separat.

Denon HEOS AVR og HEOS subwooferen forhandles kun i Hi-Fi Klubben og kan købes fra midten af april 2017.