Apple har frigivet den fjerde betaudgave af watchOS 4.2. Det sker omkring to måneder efter den officielle frigivelse af watchOS 4, der bød på flere nyheder blandt andet en del nye træningsfunktioner.

Indtil videre er den eneste nye ting i watchOs 4.2 understøttelse af Apple Pay Cash. Det er en ny funktion til overførsel af penge fra person til person via Beskeder. Foreløbig dog kun i USA.

Derudover er der ingen meldinger om ændringer, men det må forventes at Apple og inkluderer en række fejlrettelser i opdateringen.

watchOS 4.2 forventes frigivet officelt senere på efteråret.