Apple er klar med den tredje beta af macOS High Sierra 10.13.4. Det sker to uger efter frigivelsen af den anden beta. Den indeholder fejlrettelser og forbedringer samt enkelte nye ting.

macOS High Sierra 10.13.4 beta kan hentes via Apple Developer Center. I første omgang er den kun tilgængelig for registrerede udviklere, mens den senere også bliver tilgængelig for de der er tilmeldt Apples åbne betaprogram.

Blandt de nye ting i 10.13.4 er:

  • Advarsel når man prøver at åbne en 32-bit app. Apple er i gang med at udfase 32-bit apps i macOS, som det skete for iOS med iOS 11.
  • Det skrivebordsbillede der tidligere kun har været tilgængelig på iMac Pro, nu er tilgængelig på alle Macs. Se billedet øverst.
  • Understøttelse af Messages in the Cloud
  • Bedre forklaring på Privacy.