Apple har udvidet listen med antallet af bilproducenter, der planlægger at understøtte Apples nye CarPlay-funktion, hvor man kan styre iPhonen via bilens indbyggede skærm, og iOS derved bliver styresystem i bilens navigations- og underholdningsanlæg.

Blandt de nye mærker er Mazda, Abarth, Alfa Romeo, Chrysler, Dodge, Fiat og Jeep. For kort tid siden meldte Audi ud, at de også ville med på vognen.

Tidligere har Mercedes-Benz, Volvo, BMW, Ford, Hyundai, GM og Honda meddelt, at de har CarPLay klar i en eller flere biler inden årets udgang.