Superscreen er et nyt Kickstarter-projekt der kort og godt går ud på at tilbyde en ekstra skærm til din iPhonen. Skærmen er på størrelse med en iPad, men koster kun en brøkdel. Superscreen er nemlig, som navnet siger, bare en skærm. Den kobler du trådløst til din iPhone (eller Android-telefon) og får dermed adgang til alt indhold og funktionalitet fra iPhonen. Skærmen har ikke selv noget styresystem du kan installere apps på eller noget. Den drives af iPhonen og virker i princippet som hvis du spejlede din iPhone til et TV eller en computerskærm. Forskellen er bare, at Superscreen er trådløs og derfor i sig selv minder om en tablet.

Med Superscreen får du altså på en måde en iPad i huset. Det er bare iPhonens processor der driver værket. iPhonen skal altså også være inden for rækkevidde før Superscreen fungerer.

Superscreen har en skærm på 10,1 tommer og er du hurtig kan du måske nå at få en for $99. Husk at Kickstarter er en platform for indsamling af risikovillig kapital og ikke et netbutik.

Læs mere på Kickstarter.