96% af alle iPhone 4S-ejere er tilfredse med deres iPhone. Sidste år vidste en tilsvarende undersøgelse at 93% var tilfredse med deres iPHone 4 på samme tidspunkt efter lanceringen. Analysen er lavet af ChangeWave. Kun 2% er utilfredse, mens de sidste 2% altså må høre til kategorien ved ikke eller hverken tilfreds eller utilfreds. Det er en imponerende tilfredshedsrate, og en af grundene til at Apple er så succesfulde. Tilfredse kunder går meget nemt hen og bliver stamkunder. Mange steder er det meget normalt, at man shopper rundt mellem mulighederne, og ikke går videre op i hvem der har produceret ens computer, telefon etc.

Går man lidt i detaljer, er Siri det der oftest nævnes, når folk skal nævne den ene ting de er mest tilfredse med. Herefter kommer brugervenligheden, kameraet og hurtigere webbrowsing. Det folk er mest utilfredse kan koges ned til to ting; batteritiden og mangel på 4G. Selvom de fleste altså angiver batteritiden som det de er mest utilfredse med, er det kun 28% af dem, der rent faktisk mener at det er et problem. De resterende 72% mener ikke det er et problem. Hvis Apples største bekymring er, at det kunderne er utilfredse med ikke er et problem, så kan Apple vist tage det helt roligt. Man kunne også vende den om og spørge, hvordan man kan være utilfreds med noget, hvis ikke det er et problem?

Hvad er du mest tilfreds/utilfreds med ved din iPhone 4S, hvis du kun må nævne én positiv og én negativ ting?

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.