I løbet af årets første måneder har der været flere rygter om at Apple arbejder på at lancere et sæt over ear-hovedtelefoner i eget navn lige som AirPods og HomePod. Som altid når nye Apple-produkter er i rygtemøllen, er der også denne gang dukket nogle konceptbilledet op. Det vil sige billeder som håbefulde Apple-fans laver for at vise hvordan det nye produkt kan komme til at se ud. Typisk har de intet som helst med virkeligheden at gøre. I stedet tager de udgangspunkt i designelementer fra et eksisterende Apple-produkt og tilpasser dem. I dette tilfælde er der taget udgangspunkt i HomePods højttalergitter og Siri-indikatoren. Billederne er godt lavet, men næppe noget vi kommer til at se. En Siri-indikator man ikke kan se er eksempelvis ikke meget værd.

Du kan se flere billeder hos Curved.