De seneste dage har der cirkuleret en video med et vietnamesisk sikkerhedsfirma der ved hjælp af en maske låser en iPhone X op via Face ID. Videoen kan ses nederst. Apple har ellers sagt noget i retning af at Face ID ikke kan snydes ved hjælp af avancerede teatermasker. Derfor har videoen vakt noget opsigt.

I bund og grund er oplysningerne dog ret uinteressante. For selvfølgelig kan Face ID snydes. Det handler bare om at gøre sig umage nok. I videoen kræver det en 3D-scanning af et ansigt som der kan laves en maske efter og derudover et 2D infrarødt billede af øjnene. Ikke noget man bare lige gør i første hug. Og da iPhonen kraver kodeord efter 5 forgæves forsøg på at bruge Face ID er sandsynligheden for at det ikke virker i praksis ret stort.

Som almindelig bruger skal man slet ikke være bekymret. Taber man sin iPhone X eller får den stjålet har finderen eller gerningsmanden med stor sandsynlighed ingen nærmere information om hvem man er og hvor de skal få en vellignende 3D maske fra. Desuden skal det går stærkt fordi kodeordet automatisk er påkrævet inden for 24 timer.

Der hvor det eventuelt er et problem er i sager hvor nogle personer går specifikt efter at åbne en bestemt persons iPhone X. Det kunne være for at få fingre i forretningshemmeligheder etc. Her er der altså en teoretisk risiko for at ens iPhone ikke er 100% sikker. Vi er nok så tæt på at det ikke giver mening at regne risikoen ud, men i teorien kan man risikere at andre kan åbne ens iPhone med en maske.

Så lagt så godt. Det har selvfølgelig givet de sædvanlige Apple-haters lidt brænde på bålet. De glemmer bare at Apples implementering af ansigtsgenkendelse er meget bedre end noget nogen Android-producenter har præsteret. Men det er ikke så meget pointen.

Pointen er at se tingene i det rette perspektiv. Face ID erstatter Touch ID og det er derfor de to teknologier der skal sammenlignes. Man kan også lave en 3D kopi af folks fingeraftryk og bruge det til at låse en iPhone op med. Jeg vil endda vove at påstå at det er nemmere at få adgang til og lave en kopi af folks fingeraftryk end af folks ansigter. Ergo er Face ID sværere at forfolske end Touch ID og derfor en mere sikker teknologi. Ikke 100% sikker men det bedste vi har i dag - maske eller ej. Og ellers kan man jo altid bare slå den slags fra og nøjes med at bruge den gode game pinkode.