Der har i noget tid været rygter om, at Apple vil lancere en TV-tjeneste. Ifølge The Information, der citerer tre forskellige kilder, vil tjenesten gå i luften næste år i mere end 100 lande. USA vil blive første landd i årets første halvdel, mens resten af landene vil følge efter senere på året.

Apples TV-tjeneste vil få originalt Apple-produceret indhold, og være gratis for folk med Apple-enheder. Derudover kan man betale for indhold fra eksterne producenter og TV-kanaler som HBO etc. Udbuddet vil variere fra land tli land.

Apple er godt i gang med forhandlingerne med diverse producenter om hvad tingene skal koste. Derudover forhandles der om hvordan indholdet fra tredjeparts skal positioneres i forhold til Apples eget indhold.