Til efteråret, når Apple forventeligt lancerer den næste generation af iPhone X, vil den nuværende iPhone X ryge helt ud af sortimentet. Apple plejer at beholde sidste års model af iPhonen i sortimentet til nedsat pris, men dette vil ikke blive tilfældet for iPhone X. Det mener analytikeren Ming-Chi Kuo fra KGI Securities i hvert fald.

Apple vil i stedet lancere endnu en ny iPhone, til dem der ikke ønsker at bruge så mange penge som topmodellen koster. Kuo mener at Apple ved at beholde den gamle iPhone X i sortimentet ville kanabilisere salget af den nye "prisvenlige" iPhone. Derfor ryger den gamle iPhone X helt ud. iPhone 7 og iPhone 8 bliver derimod i sortimentet.