Analytikeren Katy Huberty fra Morgan Stanley forventer at forbrugerne vil holde mere på pengende og eksempelvis købe mindre tøj resten af året. Det skriver Business Insider. Årsagen er Apples lancering af iPhone X. Telefonen er så dyr at Huberty mener at folk vil trække vejret og tænke: "Jeg har lige brugt $1.000 på en ny telefon i sidste måned, jeg behøver ikke endnu et par jeans."

Ifølge Huberty vil lanceringen af iPhone X absorbere op mod $30 milliarder som folk ellers ville have brugt på noget andet. Lægger man de to andre nye iPhones oven stiger beløbet til $52 milliarder. Typisk vil det være beklædning det vil gå ud over.

Eller sagt på en anden måde: Folk omprioriterer deres køb dette efterår. For at få råd til iPhone X bliver der holdt igen med andre ting. Et rent prioriteringsspørgsmål i forhold til hvad folk finder mest vigtigt.