I den årlige undersøgelse af kundernes tilfredshed mobiltelefon, det såkaldte American Customer Satisfaction Index (ACSI), tager Apples iPhone SE prisen som den mobiltelefon med de mest tilfredse brugere. På en skal der går fra 0 til 100 scorer iPhone SE 87 point. Det er et enkelt mere end iPhone 7 Plus, der får 86 point. Den regulære iPhone 7 og de to iPhone 6s'er får alle 83 point. Flere af Samsungs mobiler blander sig i topstriden, men ingen slår iPhone SE.

Listen er i øvrigt domineret af Apples iPhone og Samsungs Galaxy-mobiler. I top 10 har de to producenter hver 5 modeller med. Vi skal helt ned på plads 21 for at finde en mobil der ikke kommer fre en af de to producenter. Her ligger Motorolas Moto G, der får 75 point. LG's G4 ligger nummer 22 med 73 point. Begge halser altså langt bagefter Apple og Samsungs telefoner. Ingen andre telefoner scorer over 70 point. Det er ret bemærkelsesværdigt. Reelt set kan kun to producenter kan gøre de amerikanske kunder tilfredse. Resten laver åbenbart telefoner, som folk er utilfredse med. Det er tankevækkende. I sidste års undersøgelse var der otte andre mobiler med.

At iPhone SE scorer højt er ingen overraskelse. Telefonen blev lanceret i marts 2016 og har en trofast brugergruppe, der reelt set har ganske få telefoner at vælger imellem, hvis de både vil have kvalitet og en lille skærmstørrelse. Den er selvfølgelig også prissat mere attraktivt end de større telefoner, som ellers dominerer listen.

Resultaterne er baseret på 36.194 kunder, der alle er tilfældigt udvalgt.

Top 20 mobilbiltelefoner med størst kundetilfredshed

  1. iPhone SE – 87 ud af 100
  2. Galaxy S6 Edge+ – 86 ud af 100
  3. iPhone 7 Plus – 86 ud af 100
  4. Galaxy S6 Edge – 85 ud af 100
  5. Galaxy S7 – 84 ud af 100
  6. Galaxy S7 Edge – 84 ud af 100
  7. iPhone 6 Plus – 83 ud af 100
  8. iPhone 6s Plus – 83 ud af 100
  9. iPhone 7 – 83 ud af 100
  10. Galaxy Note 5 – 82 ud af 100
  11. Galaxy Note 4 – 81 ud af 100
  12. Galaxy S5 – 80 ud af 100
  13. iPhone 5 – 80 ud af 100
  14. iPhone 5s – 80 ud af 100
  15. iPhone 6s – 80 ud af 100
  16. Galaxy S6 – 79 ud af 100
  17. iPhone 6 – 79 ud af 100
  18. Galaxy J3 – 77 ud af 100
  19. Galaxy S4 – 76 ud af 100
  20. Galaxy Grans Prime 4 – 75 ud af 100