Salget af iPhones er steget med 35% i årets andet kvartal sammenlignet med sidste år. Hele 47,5 millioner iPhones har Apple langet over disken i løbet af tre måneder. Det svarer til mere end 6 iPhone i sekundet - døgnet rundt.

iPhonen er en succeshistorie uden lige. Den udgjorde i kvartalet 63% af Apples samlede omsætning på over 338 milliarder kroner. I runde tal svarer det til, at Apple sælger iPhones for 850 milliarder kroner på årsbasis. Det er mere end den omsætning i de ti største danske virksomheder tilsammen. iPhonen alene.

Andelen af folk der dropper deres Android og køber en iPhone er også stigende. Flere og flere af Apples kunder kommer altså fra en baggrund som Android-brugere. I kvartalet så Apple den højeste andel af Android-switchers til dato. Specielt i Europa går det godt. Ifølge Apple er salget her steget 5 gange resten af markedet. I Kina og Indien er salget steget 90%.