Hos teleselskabet 3 dominerer iPhonen listen over de mest solgte telefoner i september måned. Den nye iPhone 8 tager naturligvis førstepladsens mens den store iPhone 8 plus til gengæld må nøjes med fjerdepladsen. Dermed bliver den også lige akkurat overhalet af iPhone 7 på tredjepladsen. Det hører dog med til historien at iPhone 7 har kunnet købes hele måneden, mens iPhone 8 kun har været til salg i den sidste halvdel.

To andre iPhones er også at finde på listen. iPhone SE på ottendepladsen og iPhone 7 Plus på tiendepladsen. Apples iPhones sidder altså på halvdelen af pladserne i top 10. Huawei og Samsung har hver to modeller på listen og OnePlus en enkelt. Lidt overraslkende er det nok at Samsungs Galaxy S8 kun er at finde på sjettepladsen og altså ikke rigtigt kan konkurrere med de billige telefoner fra de andre Android-producenter.

Her er top 10-listen:

  1. iPhone 8
  2. Huawei P10 Lite
  3. iPhone 7
  4. iPhone 8 Plus
  5. OnePlus 5
  6. Samsung Galaxy S8
  7. Huawei P10
  8. iPhone SE
  9. Samsung Galaxy S8 Plus
  10. iPhone 7 Plus