Allerede inden præsentationen af iPhone 6s, er rygterne omkring iPhone 7 begyndt at løbe ind. Analytikeren Ming-Chi Kuo mener eksempelvis, at næste års iPhone 7 vil blive lige så tynd som iPod touch, der måler 6,1 mm. iPhone 7 vil nemlig blive mellem 6,0 og 6,5 mm tyk.

De nuværende iPhone 6 og iPhone 6 Plus måler til sammenligning henholdsvis 6,9 mm og 7,1 mm, mens de to iPhone 6s de præsenteres i morgen onsdag, forventes at være en brøkdel af en mm tykkere.

Kuos forudsigelse er denne gang baseret på ren spekulation, og ikke oplysninger fra hardwareproducenter, som han normalt bruger.