Apple udviklerværktøj, Xcode, afslører at iPhone 6s og iPhone 6s har 2GB RAM, og at iPad Pro har hele 4GB RAM. 2GB er dobbelt op i forhold til iPhone 6, der kun har 1GB RAM.

Apple nævner aldrig selv mængden af RAM i deres iOS-emheder, hverken til deres præsentationer eller i specifikationerne. Det sker ud fra et princip op at det alligevel ikke siger folk ret meget, og fordi det ikke kan sammenlignes med andre producenters enheder.

Mere RAM er selvfølgelige altid bedre, men en iPhone med 1GB kan sagtens have samme ydelse som en anden mobiltelefon med 2GB RAM. Apple kører derfor efter devisen, at iPhonen har en passende mængde RAM. At det er helheden der tæller, og ikke specifikationerne på enkeltdelene.

En fordobling af RAM'en, har større betydning end bare en fordobling. Systemet æder nemlig en pæn andel i sig selv. Lad os sige, at systemet til enhver tid bruger 0,5GB. Det efterlader 0,5GB fri RAM på en iPhone 6, men hele 1,5GB fri RAM på en iPhone 6s. Altså en tredobling af den frie RAM, der kan bruges af apps eller tabs i Safari.

Der er derfor ingen tvivl om, at den fordoblede mængde RAM vil give iPhone 6s et godt skub i den rigtige retning rent ydelsesmæssigt.