Apple er stoppet med at producere og forhandle iPad mini 2, der ellers har været solgt side om side med iPad mini 4, som et billigt alternativ. iPad mini 2 blev lanceret i oktober 2013, og var den første iPad mini med Retina-skærm. Ved lanceringen kunne den fås med 16GB, 32GB, 64GB eller 128GB og priserne startede ved 2.999 kroner. Senest har den kunnet købes for 2.299 kroner for 32GB.

Apples iPad-sortiment er derfor nu snævret ind til to forskellige størrelser iPad Pro, en enkelt iPad mini og en enkelt regulær iPad.

Ifølge rygterne vil Apple lancere en ny iPad Pro i løbet af foråret. Den skulle få nyt design, men en større skærm i samme størrelses enhed.

Du kan se og købe alle Apples iPads i Apple Online Store (link).