iPad 3 er blevet spottet på forbrugerelektronikmessen CES i Las Vegas. Det hævder i hvert fald iLounge, som skulle have set den med egne øjne og derfor kan beskrive den ret detaljeret.

Først og fremmest ligner den iPad 2 næsten på en prik. Umiddelbart kan man slet ikke se forskel - med mindre man ser dem sammen. Forskellen er som forskellen mellem iPhone 4 og 4S. iPad 3 er en lille mm tykkere end 2'eren og kameraet på bagsiden er en lille smule større og indrammet på en anden måde. På forsiden er der ingen synlige forskelle.

iLounge noterer også, at iPaden ikke så nyproduceret ud, men lignede noget der var et halvt år gammelt, så det kan også sagtens tænkes, at der er tale om en eller anden form for prototype - måske endda en iPad 2-prototype. Man skal dog også bide mærke i at netop iLouge på sidste års CES var de første der kunne præsentere billeder af hvordan den dengang ukendte iPad 2 ville komme til at se ud. Desværre har de ingen billeder af den iPad, de har set i år.

Et er også udseendet, noget helt andet er indmaden ikke mindst iOS. Et iPAd 3, der designmæssigt ligner iPad 2 behøver derfor langt fra være kedelig. Det forventes at Apple vil lancere iPad 3 inden for 2-3 måneder.