Med iOS 8 bliver det muligt at streame indhold fra sin iPhone eller iPad via AirPlay til Apple TV uden at at de skal være på det samme delte trådløse netværk. I stedet bliver der oprettet et peer-to-peer-netværk direkte mellem de to enheder, oplyser Apple. Det bliver derved betydeligt nemmere at streame indhold i situationer med komplicerede netværksopsætninger.

Den nye mulighed bliver tilgængelig med frigivelsen af iOS 8, som Apple oplyser sker til efteråret.