Med iOS 6 kommer FaceTime til at virke over mobildatanetværket. Hidtil har man kun kunne bruge FaceTime på et trådløst netværk.

FaceTime er Apples svar på videotelefoni, og kan bruges på alle iOS-enheder med frontkamera samt Apples Mac-computere. Med den nye mulighed for FaceTime via mobildatanetværket, kan man altså bruge FaceTime hvor som helst og når som helst.

Med Apples nye mulighed for at tilknytte telefonnummer til ens Apple ID, kan man endda modtage FaceTime-opkald til ens iPhone-telefonnummer på sin iPad, hvis man har lyst.

FaceTime over mobilnetværket understøttes af en eller anden grund kun af iPhone 4S og den nye iPad. iPhone 4 og iPad 2 må nøjes med FaceTime over det trådløse netværk.