I iOS 11 kommer der en funktion, hvor forretninger og virksomheder kan bruge iMessage til kundesupport. Apple nævnet ikke noget om funktion da de præsenterede iOS 11 tidligere på måneden, men i et afsnit på deres udviklerportal er der lidt info om funktionaliteten.

Funktionen ser ud til at virke som den funktion mange netbutikker bruger, hvor man kan skrive direkte til deres kundesupport, hvis man har spørgsmål. I stedet vil det så bare foregå via iMessage. Ifølge Apple kan man finde og starte en chat via Safari, Siri, Spotlight etc..

Funktionen vil understøtte Apple Pays nye funktion med betaling via iMessage, så man kan handle direkte i en chat. Der vil også komme understøttelse af tredjeparts apps, så virksomheder kan udvikle deres egne løsninger.

Læs mere på developer.apple.com/business-chat/