Apple har frigivet iOS 11 beta 6. Den indeholder flere små ændringer, men ingen regulære nyheder, i forhold til femte beta, der kom for en uge siden.

Apples iOS 11-betaer er tilgængelige for alle, der er tilmeldt Apples betaprogram. Læs mere om hvordan du installerer iOS 11 beta her.

Her er en oversigt over ændringerne i 6. beta:

- Nye ikoner til App Store, Påmindelser og Kort.

- Muligheden for at slå automatisk lysstyrke til eller fra er blevet flyttet fra Skærm og lysstyrke til tilgængelighedsindstillingerne.

- Retter flere fejl der fik apps til at crashe.

- Retter flere fejl relateret til familiedeling.

- Retter en fejl, hvor Apple Pencil ikke virkede, hvis man roterede iPaden.

- Flere andre smårettelser.

iOS 11 frigives til iPad og iPhone som en gratis opdatering til efteråret.