Apple har frigivet iOS 11 beta 5. Den indeholder flere små ændringer, men ingen regulære nyheder, i forhold til fjerde beta, der kom for to uger siden.

I første omgang er 5. beta kun tilgængelig for registrerede udviklere. Senere bliver den tilgængelig for alle der er tilmeldt Apples beta-program.

Her er en oversigt over ændringerne i 5. beta:

- iCloud Messages er blevet fjernet. Apple planlægger dog at tilføje det igen i en senere beta. Med iCloud Messages kan man lagre sine beskeder i iCloud, så man kan frigiver plads på ens iPhone og iPad.

- Flere ikoner er blevet ændret. Det gælder eksempelvis ikonet for Indstillinger og Kamera. I det nye Kontrolcenter er ikonet for Musik også blevet ændret så det giver mere information om AirPlay-enheder etc.

- Ved skærmoptagelse er indikatoren i toppen ny rød i stedet for blå.

- FaceTime Live Photos er nu slået til som standard.

- En række problemer der fik iPhonen til at crashe er også blevet løst. Det gælder et problem relateret til AirPlay og et relateret til Kalender.

iOS 11 frigives til iPad og iPhone som en gratis opdatering til efteråret.