Apple kommende iMac Pro vil formodentligt have en indbygget A10 Fusion-chip. Det er den samme 64-bit ARM-baserede chip der sidder iPhone 7 og iPhone 7 Plus. Chippen vil få 512MB RAM og dens opgave vil blandt andet være at understøtte "Hej Siri". Det vil sige den funktion hvor man kan aktivere Siri alene med stemmen. Der spekuleres i funktionen vil virke selv når iMac'en er slukket helt.

Udover at styre Siri vil A10 stå for iMac Pro'ens bootproces og sikkerhed. I teorien kunne man også forestiller sig at man kunne bruge chippen til at teste iOS-apps direkte på Mac'en uden behov for en simulator. Det ville gøre iMac Pro ret interessant for app-udviklere.

om iMac Pro

iMac Pro vil få design som den almindelige iMac men i en space gray finish. Tastatur, pegefelt og mus kommer i samme farve.

iMac Pro vil få en 27" Retina 5K-skærm og vil være den mest kraftfulde Mac Apple nogensinde har solgt. Den har en Intel Xeon-processorer med op til 18 kerner og en nyt Radeon Pro Vega GPU med op til 16 GB indbygget HBM2-hukommelse. Den understøtter op til 4 TB SSD og op til 128 GB RAM. Med fire Thunderbolt 3-porte kan den tilsluttes op til to højtydende RAID-systemer og to 5K-skærme på samme tid.

Pris og tilgængelighed

Lanceringen af iMac Pro er planlagt i december med priser fra $4.999, hvilket i Danmark nok bliver lige over 45.000 kroner.