Bruger du OS X's Terminal og det såkaldte command line interface, vil du nok have mødt en situation, hvor du blive bedt om at indtaste dit kodeord. Dette sker typisk, når du gøre noget, der kræver administrator-rettigheder. Det kunne være at modificere en systemfil.

Problemet er, at Terminalen ikke lader en indtaste kodeordet. Der sker absolut ingen ting på skærmen, selvom man skriver. Under overfladen sker der dog en masse. Selvom det ikke fremgår af skærmen, blive det indtastede registreret. Du skal altså bare skrive dit kodeord efterfulgt af enter. Selvom det ikke kan ses på skærmen opfattes kodeordet.

Det er helt bevidst, at det er indrettet sådan. På hjemmesider vil man typisk se en række stjerner, når man indtaster et kodeord. Dette for at dække selve kodeordet. I Terminalen viser der ikke stjerner. Formålet er at sikre, at ingen kan se længden på det indtastede kodeord, hcilket øger sikkerheden. Så selvom det er lidt ulogisk, når man er vant til at indtaste kodeord i en browser, er meningen god nok. Man skal simpelthen bare se bort fra at der ikke sker noget, og indtaste sit kodeord som man plejer.

Har man først prøvet det et par gange er man helt fortrolig med proceduren, men for helt nye Terminal-brugere er man lidt på bar bund, når man ser at Terminal beder om et kodeord, men ikke lader en indtaste det.

Kender du slet ikke til brugen af Terminal, så kig her, hvor vi kommer med en kort introduktion til dette fantastiske værktøj: En kort introduktion til terminalen