Den australske virksomhed Cochlear har i samarbejde med Apple udviklet det første made for iPhone-certificerede cochlear implantat. Et cochlear implantat er en slags avanceret høreapparat der er delvist indopereret bag øret. Apparatet består i meget korte træk af en mikrofon, en soundprocessor og en elektrode der stimulerer hjernen, så folk der lider at visse typer defekter i det indre øre kan blive i stand til at opfatte lyd.

Cochlears nye soundprocessor, Nucleus 7, gør det muligt at høre lyd direkte fra eksempelvis en forbundet iPhone. Det vil sige at lyden ikke kommer ud af iPhones højttaler, blive opfanget af implantatets mikrofon og lavet om til signaler der sendes til hjernen. I stedet transmiteres lyden direkte som til ethvert andet Bluetooth headset.

Apples del i udviklingen har været at udvikle en ny type Bluetooth-lyd med meget lavt strømforbrug. Noget der har taget 2-3 år og har haft stor prioritet hos Apple.

Nucleus 7-processoren understøttes af en lang række Apple-enheder såsom iPhone 5 eller nyere, alle iPad Pro samt 4. generation iPad og nyere.

Nucleus 7 kommer på markedet i Australien i denne uge og burde komme i resten af verden inden for kort tid. Ud over samspil med iPhonen byder Nucleus 7 på en række andre nyheder som fremgår af videoen herunder.