Nogle ejere af Apples nye iPhone X klager over at skærmen ikke reagerer når det er er koldt. Med koldt menes i denne sammenhæng omkring 5 grader. Efter noget tid fungerer den normalt igen. Problemet opstår med det samme når iPhonen pludselig udsættes for kulde og altså ikke over tid i takt med at den bliver kølet af. Det er altså mere et hurtigt temperatur fald end kulden i sig selv der udløser problemet. Det indikerer at der er tale om en softwarefejl der får iPhonen til at reagere forkert på en sensor, hænge i en proces på en eller kalibrere forkert.

Ifølge Apple er de klar over problemet som vil blive løst i en kommende softwareopdatering. Apple oplyser at iPhonen generelt er designet til at blive brugt i temperaturer mellem 0 og 35 grader. I dette tilfælde opstår problemet inden i dette interval og er altså en klar fejl.

Bemærk at det ikke er alle brugere der oplever problemet.