SquareTrade er et amerikansk forsikringsselskab der har specialiseret sig i mobile enheder. I Danmark forsikrer de titusindvis af kunder. Hver gag der kommer en ny iPhone tester SquareTrade den forat finde ud af hvor holdbar den er. Selvfølgelig for at vise at det måske er en god ide at få den forsikret.

Deres nye test viser at iPhone X er den mest skrøbelige iPhone til dato med en meget høj risiko for at gå i stykker. Det er designet med glas på både for-og bagside der gør den meget udsat for at gå i stykker hvis man taber den.

SquareTrade Labs bruger en række metoder til at simulere fald etc. for at tjekke hvordan iPhonen lever op til de aktiviteter der indgår i vores hverdag.

SquareTrades holdbarhedstest viste:

  • Test af fald på skærmen: Ved det første fald i SquareTrades test splintredes iPhone X, skærmen virkede ikke mere, og den ellers lovpriste ansigtsgenkendelse fejlede fuldstændigt.
  • Tests af fald på siden og bagsiden: Det er bemærkelsesværdigt, at det var faldet på siden, der gjorde mest indvendig skade på telefonen. Mens det ydre kun fik kosmetiske skader, endte skærmen med at være uanvendelig. Faldet på bagsiden smadrede fuldstændig bagsidepanelet og efterlod løse glasskår, hvilket gjorde den svær at holde på.
  • Vandtest: iPhone X klarede sig ligesom iPhone 8- og 8 Plus-modellerne ved at overleve 30 minutter under vand på 1 ½ meters dybde, dog med noget dæmpet lyd efterfølgende.
  • Test af hastighedsfald: Denne test simulerer et fald fra taget på en bil, der kører afsted og viste, at iPhone X nemt får skader ved forskellige typer fald. Både skærmen og bagsidepanelet fik revner, men den største skade var, at både Face ID og den nye hjem-funktion, hvor man swiper op fra bunden, ikke virkede mere.
  • Tumletest: 60 sekunder i vores “tumlerobot” var heller ikke gode nyheder for iPhone X. Selvom skærmen stadig kunne genkende tryk igennem de revner, der opstod under testen, fejlede “hjem”-funktionen, og man kunne ikke swipe op fra bunden, hvilket betød, at telefonen blev i den app, der var åben, da ulykken skete.
  • Reparerbarhed: SquareTrades Master Technician noterede, at iPhone X har en tyndere og mere kostbar OLED-skærm, der er dyrere at erstatte, et mindre logic board, flere kabler, og et dobbelt batteri, der er sværere at tage ud. Alt sammen noget, der kan være medvirkende til, at Apple angiver svimlende summer for reparation - 2.392 kr. for erstatning af skærm og 4642 kr. for øvrige reparationer.

SquareTrades Holdbarhedsscore dækker et område, der ofte udelades i traditionelle anmeldelser. Scoren baseres på flere forskellige faktorer: fra fysiske karaktertræk og komponenter til resultaterne fra SquareTrades tests af forskellige fald og bøjeligheds-, tumle- og vandtests. Jo højere en enhed scorer på en 100-point-skala, jo højere er risikoen for, at den går i stykker på grund af uheld. iPhone X scorede hele 90 points.

For at sikre sig imod det værst tænkelige, anbefaler SquareTrade altid at bruge skærmbeskyttere og covers, og at dække sig ind med en forsikringsplan.

Du kan læse om SquareTrades tilbud her: www.squaretrade.com/smartphone-warranty