Chipproducenten Intel har netop præsenteret sin nye processorarkitektur, Skylake, hvor en af de mest interessante ting er, at både strømforsyningen og forbindelsen til skærmen og andet udstyr kan klares over en trådløs forbindelse.

På Computex-messen i Taiwan fremviste Intel for nylig det nye kabelfri design, der sørger for automatisk forbindelse til skærm, printer og andre enheder, når computeren er inden for rækkevidde. Forbindelsen bliver også afbrudt automatisk, når maskinen fjernes igen.

Sammen med opblomstringen af mobile enheder har trådløse teknologi som Bluetooth, Airplay og Wireless vundet indpas. I dag kan man stort set helt udelade kabler, når det handler om tilslutning af ekstraudstyr til computeren. Printere, harddiske, tasturer og mus etc. findes i dag alle i trådløse udgaver. De to sidste store bastioner er forbindelsen til skærmen og forbindelsen til strømforsyningen.

Intel har løst problemet med skærmens høje båndbreddekrav

Trådløs forbindelsen til skærmen har været et problem fordi det kræver en enorm båndbredde. Det har Intel løst med den nye WiGig-standard der kan overføre data tre gange hurtigere end almindeligt trådløst netværk. Det kommer dog ikke til at erstatte Wi-Fi generelt, da rækkevidden kun er 5-10 meter. Det er dog rigeligt til at sikre forbindele til en skærm.

Trådløs strøm

Strømmen er også en stor hurdle. Teknologien er sådan set på plads. Vi kender sikkert alle elektriske tandbørster, der i årevis har fungeret med trådløs opladning. Samme teknologi kan godt overføres til computere, og Intel har da også fremvist et system der kan installeres i et bord. Herefter vil man kunne oplade alle de enheder der ligger på bordet. - også flere på samme tid. Et af de største problemer med dette er, at der ikke findes én enkelt standard. Og det bliver næppe nogensinde populært, hvis man skal have ét bord til sine iOS-enheder og et andet til ens PC. Intel arbejder dog på sagen.

Det forventes, at de første computere baseret på den nye Skylake-arkitektur er klar engang i starten af 2016.