Der har været lidt stille her på onx.dk de sidste par uger. Det er ikke med overlæg, men skyldes elendige netforbindelser, her hvor jeg er i øjeblikket. Jeg er Frankrig og det er svært at komme i nærheden af ordentlige Wi-Fi-net og mobilen løber hurtigt tør for data. Nå, til sagen. Jeg har fået hørt noget lokal radio og en af de ting jeg med mit begrænsede franske har opsnappet fra den franske station Europe 1 er at Apples iPhone-event i år vil blive afholdt onsdag den 12. september i Steve Jobs Theater i Apples nye hovedkvarter. Det hele starter klokken 10 lokal tid som det plejer.

Om det er et kvalificeret gæt eller om de har insiderinformation ved jeg ikke. Men datoen lyder plausibel nok. Blandt andet passer det med at tyske teleselskaber skulle begynde at tage i mod bestillinger fredag den 14. september, hvilket der også har været rygter om. Onsdag er også Apples foretrukne dag at afholde iPhone-event.

Det forventes at Apple vil afsløre tre nye iPhones på eventet og formodentligt også et nyt Apple Watch.