En del af Apples MobileMe-service er funktionen “Find My iPhone”. Når den er slået til, kan man via mobileMe-webstedet altid lokalisere sin iPhone, i hvert fald så længe der er netforbindelse. Man kan også sende beskeder til den, låse den eller slette indholdet. Alt sammen meget praktisk, hvis man har tabt eller fået stjålet sin iPhone.

Hidtil har det som sagt krævet adgang til mobileMe-webstedet, men i dag har Apple lanceret en dedikeret íPhone-app til formålet. Det er selvfølgelig ikke meningen, at man skal have den på sin egen iPhone. Ideen er, at man kan installere den på en anden iPhone (iPod touch eller iPad), når man skal på jagt efter sin tabte iPhone.

Med programmet kan man både finde sin iPhone, sende beskeder til den og slette indholdet.

Man kan hente Find My iPhone gratis i App Store.