Eye er et nyt iPhone-cover der forsøger at samle penge på KickStarter. Eye er ikke som iPhone-covers er flest, det har nemlig indbygget en Android-telefon.

Den er god nok. I coveret er indbygget en Android-telefon med 5 tommer skærm op til 256GB lagerplads, dual-sim og trådløs opladning. Det betyder at du kan bruge din iPhone som normalt, men når du vender den om, så er der en skærm på bagsiden.

Den indbyggede Android-telefon benytter iPhones eget kamera, højttaler og mikrofon, men er ellers en selvstændig enhed, der også har eget batteri.

Du kan læse meget mere om denne underlige hybrid på Kickstarter, hvor du i skrivende stund kan komme med på vognen for $95. Den lave pris indikerer nok også meget godt, hvilken kvalitet du kan forvente. Ellers sagt på en anden måde, du skal nok ikke forvente alt for prangende ydelse til den pris.

Coveret kan fås til både de regulære iPhone 6/6s/7 og Plus-modellerne.

Husk at KickStarter ikke er en butik, mem en platform hvor du kan støtte ufærdige projekter. Hav derfor altid den sunde fornuft i behold inden du vurderer om du vil kaste penge efter et projekt. Der kan gå lang tid før du får dit produkt, og af og til sker det at projektet går ned inden det bliver færdigt eller at det endelige produkt ligger lagt fra det lovede. Min personlige vurdering er, at dette projekt lyder for godt til at være sandt.