Eurosports streamingtjeneste, Eurosport Player, kan nu ses på Apple TV. Eurosport sender blandt andet fodbold, tennis, cykling, motorsport, snooker, rugby med mere.

På Apple TV kan du se Eurosport 1 og Eurosport 2 samt kanaler dedikeret til specifikke sportsgrene. Indholdet kan streames direkte eller du kan se sport fra arkivet. Under nogle begivenheder, som motorløbet Le Mans, er det muligt at skifte kameravinkel, mens det under andre begivenheder, eksempelvis Grand Slam-tennis, er muligt at følge alle kampe på samme tid.

Bag Eurosport står Discovery der også ejer Kanal 4, Kanal 5, 6’eren og Canal 9. Planen er at Discovery vil samle alt det sport der i dag er spredt på de forskellige kanaler på Eurosport-kanalerne for at skabe et samlet sports-brand. Samtidig vil Discovery rykke Eurosport til en ny teknisk platform, der skulle give bedre kvalitet.

Bortset fra nyhedsudsendelser koster det penge at se Eurosport. 69 kroner per måned eller 599 kroner per år. Abonnementet kan tegnes direkte i appen.