Biometriske sensorer er noget af det aller mest hotte lige nu. De bruges eksempelvis til monitorering af kroppens sundhedstilstand samt til identifikation ved adgangkontrol. I den første kategori er pulsmålere nærmest allestedsnærværende, og de fleste nok har hørt om adgangskontrol via ens fingeraftryk. Det sidste er ikke mindst blevet udbredt takket være Apples Touch ID i iPhone 5s, der netop bruger en scanning af ens finger til identification og oplåsning af ens telefon.

Der findes dog mange andre muligheder. En af de mest spændende er scanning af øjets regnbuehinde også kaldet iris-scanning. Noget man blandt andet kan se i filmen Minority Report med Tom Cruise. Helt så fremtidsagtigt behøver det dog ikke være, for teknologien er allerede nu så småt på vej frem.

Derfor er iris-scanning så god til identification

Iris, eller regnbuehinden, er den cirkulære muskel i øjet, der regulerer sammentrækningen af pupillen. Det er regnbuehinden vi hentyder til, når vi taler om øjets farve. Typisk er den blå, brun eller grøn og indeholder forskellige mønstre.

Pointen med at bruge iris som identification er, at disse mønstre er unikke fra person til person. Da en iris-scanner bruger omkring 20 gange så mange datapunkter som en fingeraftryksscanner er sikkerheden også meget bedre. Sandsynligheden for en falsk positivt resultat er stort set elimineret. Et falsk positivt resultat er når en forkert person godkendes ved en fejl. En iris-scanner er altså meget bedre rent sikkerhedsmæssigt. Der er meget større sandsynlighed for, at den korrekt kan skelne mellem forskellige individer.

En anden pointe ved iris-scanning er, at det kan ske på afstand. Det er i princippet både godt og skidt. Skidt fordi man derved vil kunne identificeres på afstand, men godt fordi det bliver noget nemmere for det enkelte individ at klare identifikationen. I en lufthavn er det eksempelvis noget hurtigere bare at kigge ind i et kamera frem for at skulle røre ved en fysisk scanner med fingeren, hvor en aflæsning kan tage noget tid.

Sådan virker en iris-scanner

Rent praktisk fungerer en iris-scanner ved at man tager et billede af regnbuehinden med et kamera der opfanger lys tæt på det infrarøde spektrum, hvilket fremhæver strukturerne i iris. Via algoritmer sammenligner man så omkring 2.000 mønstre på iris og sammenholder med en database.

Iris-scanning må ikke forveksles med den noget ældre metode med retina-scanning - scanning af nethinden. Nethinden sidder bagerst i øjet, og det kræver noget mere lys at foretage en sådan scanning, da nethinden skal oplyses, før man kan tage et brugbart billede. Retina-scanning kræver derfor at kameraet er noget tættere på øjet, og er derfor mere forstyrrende end end iris-scanning, der kan foregå på større afstand.

Bruges allerede

Et af de steder man i dag benytter iris-scanning er i Schiphol-lufthavnen i Amsterdam. Her har det erstattet brugen af fysiske pas. Det samme er sket i de Forenede Arabiske Emirater, der siden 2001 har benyttet teknologien med stor succes. Flere private virksomheder, benytter også iris-scanning som adgangskontrol til særligt følsomme områder.

Samsung har også taget teknologien til sig og integreret en iris-scanner i eksempelvis Galaxy Note 7-telefonen (den der spontant brød i brand og blev trukket tilbage). Teknologien er altså ved at være moden.

Hvor efterlader det Apple? Apple skal jo hverken stå for paskontrol eller udvikle metoder til virksomheder. Det interessante er Apples planer for os almindelige forbrugere.

At Apple interesserer sig for området er der ingen tvivl om. Apple har det seneste års tid ansat et hav af eksperter inden for blandt biometrisk identification. Touch ID er kun første skridt i den retning.

Allerede nu findes der tredjepartsløsninger, der i samspil med en iPhone bruger iris-scanning, så at forestille sig at Apple bygger den slags direkte ind i iPhonens kamera er ret nærliggende. Pointen skulle være, at det er meget hurtigere, mere præcist og mere sikkert end Touch ID. Man kunne måske endda forestille sig en kombination af de to, hvis det skal være rigtigt sikkert.

Apples planer

Hvis Apple har planer om en form for mobilbetaling, er sikkerheden en af de absolut vigtigste faktorer. Det må være et ufravigeligt krav, at sikkerheden ikke kan kompromitteres. Her virker en iris-scanner som et bedre bund end Touch ID der, undskyld udtrykket, mest af alt stadig er et legetøj. Der er dog ingen tvivl om, at Apple med Touch ID høster massive erfaringer, der kan være en afgørende faktor for at de overhovedet kan lancere en iris-scanner.

Ellers er den største forhindring nok folks frygt for at Apples informationer skal blive misbrugt. Hvis en myndighed som NSA får fingre i scanninger af folks regnbuehinder, er det i praksis slut med privatliv, da man altid ville kunne identificeres, hvis man er et sted med kameraer. Det var ikke for sjov, at Tom Cruise' karakter fik transplanteret sine øjne i Minority Report, da han kom på den sorte liste.

Iris-scanning kommer i iPhonen før eller siden. Nogle regner med (eller håber på) at det vil ske allerede i den iPhone der kommer i efteråret 2017.