Der er blevet lækket nogle billeder på nettet af en prototype på den kommende iPhone 8. Det er i hvert fald hvad der hævdes. Det er af gode grunde umuligt at verificere billedernes ægthed. De er i første omgang blevet lækket på sociale medier i Kina og er sidden lækket på Twitter af Benjamin Geskin, der ved flere andree lejligheder har lækket informationer om kommende produkter.

Gerskin er selv skeptisk i forhold til om det er sådan den endelige iPhone 8 kommer til at se ud. I stedet er der formodentligt tale om en prototype, som Apple har forkastet - eller udviklet yderligere på. Blandt andet forventes det at rammen i siderne bliver mindre, og der mangler en også 3D-sensor i toppen.

En sjov detalje ved prototypen er, at den er dækket af en skærmskåner, der har udseende som en normal iPhone med hjem-knap. Ideen er selvfølgelig, at prototypen ved første øjekast ligner en almindelige iPhone.

Det forventes, at Apple præsenterer den nye iPhone 8 i september.