Apple har annonceret den næste store opdatering til macOS. Årets opdatering hedder macOS Mojave og indeholder blandt en ny dark mode og flere andre ting.

Det helt store spørgsmål når Apple lancerer et nyt styresystem er om ens gamle Mac kan opgraderes og dermed få del i alle de nye ting - eller om man må nøjes med at blive hængende på det eksisterende. Nye funktioner betyder nye krav til hardwaren, så derfor kan man ikke nødvendigvis bare opgradere. I forhold til tidligere år har Apple denne gangs strammet kravene en anelse, hvilket også betyder at en del af de Macs der kører High Sierra fint, ikke kan opgraderes til Mojave.

Ifølge Apple vil alle Macs lanceret fra midten af 2012 og senere understøtte macOS Mojave. Mac Pros fra 2010 og 2012 vil også, hvis de har en GPU der understøtter Apples grafikmotor, Metal.

For at gøre det nemt har jeg lavet en oversigt, så du kan se præcis hvilke Macs der kan opdatere til Mojave.

I oversigten nævner jeg Mac'ens lanceringstidspunkt. Du finder din Macs lanceringstidspunkt ved at vælge "Om denne Mac" fra æble-menuen.

macOS Mojave kommer som en gratis opdatering til efteråret.

Disse Macs kan opdateres til macOS Mojave

  • MacBook Pro
    Mid 2012 eller nyere
  • MacBook
    Early 2015 eller nyere
  • MacBook Air
    Mid 2012 eller nyere
  • Mac mini
    Late 2012 eller nyere
  • iMac
    Late 2012 eller nyere
  • iMac Pro
    Late 2017 eller nyere
  • Mac Pro
    Late 2013 eller nyere (eller 2010/2012 med metal-GPU)
Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.