Apple har netop annonceret den næste store opdatering til macOS. Årets opdatering hedder macOS High Sierra og den gode nyhed er, at alle der i dag kører macOS Sierra på deres Mac også kan opdatere til High Sierra.

Apple har altså ikke droppet understøttelsen af nogle af de gamle Macs i år. Det betyder, at selv folk med Macs der er helt op til otte år gamle, kan få glæde af det nye styresystem.

Her er den fulde liste over kompatible Macs:

  • MacBook (late 2009 eller nyere)
  • MacBook Air (2010 eller nyere)
  • MacBook Pro (2010 eller nyere)
  • iMac (late 2009 eller nyere)
  • Mac mini (2010 eller nyere)
  • Mac Pro (2010 eller nyere)

Du finder din Macs lanceringstidspunkt ved at vælge "Om denne Mac" fra æble-menuen.

macOS High Sierra frigives i løbet i efteråret. I øjeblikket er den ude som betatest/udvikler-preview.