I starten af september afholdt Apple et af de mest interessante events i flere år. Apple præsenterede tre nye iPhones: iPhone 8 og iPhone 8 Plus der er opgraderinger af sidste års iPhone 7-serie samt en helt nydesignet iPhone X. Derudover kom der et nyt Apple Watch og et nyt Apple TV.

Apple oplyste desuden på eventet hvornår iOS 11, macOS High Sierra, tvOS 11 og watchOS 4 bliver frigivet officielt.

Her under finder du en kort oversigt over de forskellige ny produkter med links til mere uddybende information.

Apple Watch Series 3

Den helt store nyhed er at Apple Watch nu fås med indbygget LTE så det kan gå på mobilnetværket over alt. En anden nyhed er en rigtig højdemåler, så du kan få mere præcise data på sine træningsture. Urets design er der ikke pillet ved.

Apple Watch Series 3 kan bestilles fra 15. september.

Læs mere her:

Apple TV 4K

Apple TV 4K understøtter film i Ultra High Definition (4K-opløsning) samt High Dynamic Range. Det betyder at billedet står skarpere og mere detaljeret end nogensinde samt at farverne er flottere og mere naturtro.

Apple TV 4K kan bestilles fra fredag den 15. september.

Læs mere her: Apple præsenterer Apple TV 4K

iPhone 8

iPhone 8 er en ny generation af iPhonen som vi kender den. Designet fra de sidste iPhone-generationer er bibeholdt men materialet er nyt. iPhone 8 har nemlig en bagside af glas og en ramme i aluminium.

iPhone 8 har en Retina HD-skærm af LCD-typen med True Tone-teknologi. Kameraerne er også blevet forbedret. iPhone 8 kan oplades trådløst via den etablerede Qi-standard.

iPhone 8 kan forudbestilles fra fredag den 15. september.

Læs mere her:

iPhone X

Apples mest innovative iPhone nogensinde. Den har et helt nyt design hvor både forsiden og bagsiden er lavet i glas.

iPhone X har en ny højopløselig Super Retina skærm af OLED-typen på 5,8 tommer. Skærmen går næsten helt ud til kanten hele vejen rundt. Man låser iPhonen op via ansigtsgenkendelse.

iPhone X kan forudbestilles fra fredag den 27. oktober.

Læs mere her:

Frigivelse af iOS 11, macOS High Sierra m.fl.

Apple oplyser at iOS 11, tvOS 11 og watchOS 4 bliver frigivet på næste tirsdag (den 19. september). macOS High Sierra følger ugen efter den 25. september.

Du kan allerede nu godt begynde at gøre din Mac klar til macOS High Sierra.

Andre relaterede nyheder