Leveringstiden på Apples populære trådløse hovedtelefoner, AirPods, er i løbet af august og september faldet fra 6 uger til først 2-3 uger og nu en enkelt uge.

AirPods blev sat til salg midt i december sidste år og allerede inden månedens udgang var AirPods de bedst sælgende trådløse hovedtelefoner nogensinde. Siden har efterspørgslen været så høj, at det har været stort set umuligt at købe AirPods i butikkerne. Selv hvis man har bestilt direkte hos Apple har der altså været 6 ugers leveringstid.

Kraftigt medvirkeden til successen er at Apple har prissat AirPods meget attraktivt sammenlignet med konkurrenterne, når man kigger på kvalitet, kompatibilitet og funktionalitet.

Men nu lysner det altså. Apple er ved at kunne matche efterspørgslen og leveringstiden er faldet til blot en enkelt uge. Vi er dermed meget tæt på at AirPods har den normale leveringstid hos Apple.

Køb Apples AirPods

Du kan købe AirPods i Apples Online Store for 1.379 kroner (link).